Om Mig

Mit navn er Caroline. Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet.

Jeg tilbragte min tidlige barndom i først England og så Malaysia, før vi flyttede tilbage til Danmark, hvor jeg siden er vokset op i Ishøj lidt uden for København. I dag bor jeg i Nordsjælland med min mand og vores to katte – og jeg har min praksis i København.

Jeg tilbyder individuel terapi på dansk eller engelsk til unge og voksne. Min erfaring centrerer sig om behandling af angstlidelser, OCD – og har særlig erfaring med depression og bipolar lidelse (tidligere kendt som manio-depressivitet).
Samtidig har jeg erfaring med klienter med neurodivergens (ADHD og Autisme), høj begavelse, samt med klienter der har en multikulturel og/eller international baggrund.

Temaer som stress, udbrændthed, trivsel, selvværd, samt præstations- eller eksamensangst, har jeg også ofte arbejdet med.

Derudover har jeg særlig viden om kognitive vanskeligheder, det vil sige: hvordan udfordringer i vores opmærksomhed, hukommelse, samt evne til at planlægge og bevare overblik påvirker vores selvopfattelse i hverdagen og oplevelse af bedring fra psykisk mistrivsel eller lidelse.

portræt til hjemmeside

Kontakt

Du er velkommen til at række ud til mig, hvis du har spørgsmål, ønsker at booke en tid eller vil ringes op til en gratis forsamle for at få afklaring.

Hvis du selv ønsker at booke en session eller se, hvilke tider jeg har ledige – så gå til book tid.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere

Scroll to Top